STJERNEBY 2026

Velkommen til STJERNEBY FREDERIKSBERG – en rumrejse for skolebørn med musik, lydfortælling, astronomi og teknologi med ombord.

 I år gik turen til vores naboplanet Mars. Tre folkeskoleklasser på Frederiksberg arbejdede i workshop-forløb med temaet ‘LIV PÅ MARS?’ kyndigt vejledt af elektronauter fra Stjerneby, og de showcasede resultaterne af deres undersøgelser i ord og toner inde på kulturhuset KU.BE mandag d. 23. marts. I en anden afdeling udfoldede hhv. fysiker Morten Bo Madsen (Niels Bohr Instituttet) og fotokunstner Nicolai Howalt og elektronisk musiker Mike Sheridan det store spørgsmål videnskabeligt og sanseligt. 

Stjerneby Frederiksberg er del af en trilogi: I 2025 med fokus på Voyagers (rumsonderne ude i interstellart rum) og 2026 med tema om naboplanet Mars. Næste år afsluttes trilogien med tema om Jordens tro følgesvend – Månen. 

 Stjerneby Vision: Rummet er oppe i tiden! Ikke kun fordi vi har en vaskeægte dansk astronaut, eller fordi jagten er sat ind på exoplaneter med verdens største rumteleskop. Heller ikke kun fordi det i øjeblikket vrimler med udstillinger og foredrag om astronomi samt ufologi, eller at den danske regering investerer en hel del i rumteknologi. Men også fordi rummet er en katalysator for fantasi, fortællelyst og forundring for alle – og i vores projekt – for skolebørn, som nu tilbydes viden, læring, teknologisk og performativ færdighed både på tværs af – og inden for – musik og sciencefag.

Sted: Frederiksberg

Status: Afviklet

Samarbejdspartnere: KU.BE, Frederiksberg Kommunes Musikudvalg og Frederiksberg Fonden. 

***

Stjerneby Fredriksberg 2025: Med afsæt i NASA’s Voyagersonder, som for snart 50 år siden blev sendt afsted som kosmisk flaskepost (’Golden Record’) med alverdens musik og lyd ombord, skulle tre skoleklasser fra hhv. Frederik Barfods Skole, Kaptajn Johnsens Skole og Lindevangskolen i værkstedsrum vejledt af kyndige instruktører / ’electronauter’ . Via viden om Voyagers og astronomi producerede de elektronisk popmusik, lydværk og by-podcast ved at indsamle, opdage og optage lokalhistorier og lydbilleder i byrummet. Som finale blev resultatet sendt ud i scenerummet til showcase-dagen på KU.BE, som også bød på en minikoncert leveret af en af den elektroniske musikscenes toneangivende profiler Jens Berents Christiansen aka. Rumpistol aktuelt med albummet ’Nebula’.

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencer

Ydelser

Musik & science