STJERNEBY 2025
Velkommen til en rumrejse med musik, lydfortælling, astronomi og teknologi med ombord. Stjerneby hedder den tilbagevendende showcase-event på Frederiksberg, som i år landede ind på Kulturhus KU.BE torsdag d. 10. april.
Med afsæt i NASA’s Voyagersonder, som for snart 50 år siden blev sendt afsted som kosmisk flaskepost (’Golden Record’) med alverdens musik og lyd ombord, skulle tre skoleklasser fra hhv. Frederik Barfods Skole, Kaptajn Johnsens Skole og Lindevangskolen i værkstedsrum vejledt af kyndige instruktører / ’electronauter’ . Via viden om Voyagers og astronomi producerede de elektronisk popmusik, lydværk og by-podcast ved at indsamle, opdage og optage lokalhistorier og lydbilleder i byrummet. Som finale blev resultatet sendt ud i scenerummet til showcase-dagen på KU.BE, som også bød på en minikoncert leveret af en af den elektroniske musikscenes toneangivende profiler Jens Berents Christiansen aka. Rumpistol aktuelt med albummet ’Nebula’.
Stjerneby Vision: Rummet er oppe i tiden! Ikke kun fordi vi har en vaskeægte dansk astronaut, eller fordi jagten er sat ind på exoplaneter med verdens største rumteleskop. Heller ikke kun fordi det i øjeblikket vrimler med udstillinger og foredrag om astronomi samt ufologi, eller at den danske regering investerer en hel del i rumteknologi. Men også fordi rummet er en katalysator for fantasi, fortællelyst og forundring for alle – og i vores projekt – for skolebørn, som nu tilbydes viden, læring, teknologisk og performativ færdighed både på tværs af – og inden for – musik og sciencefag.
Sted: Frederiksberg
Status: Afviklet
Samarbejdspartnere: KU.BE & Frederiksberg Kommunes Musikudvalg

