ØRESTAD SOUND & SCIENCE  2023

ØRESTAD SOUND & SCIENCE 2023

LIV I ØRESTAD!

Velkommen til anden udgave af Ørestad Sound & Science festival.

Under overskriften LIV I ØRESTAD kiggede vi ind i biologiens verden gennem en række videnskabelige perspektiver og kunstneriske reflektioner, som hver på sin måde kredsede om vor tids vigtige fokus på især biodiversitet. Festivalen foldede sig ud i fem intense dage rundtomkring på forskellige venues og steder i Ørestad.

Anden udgave af Ørestad Sound & Science gik over al forventning! Vi havde blandt andet 2 udsolgte dage i løbet af de i alt fem ØS23-dage, hvoraf de øvrige også nød flot opbakning tilskuermæssigt. Vigtigst af alt var de flotte, sanselige og vidensudvidende produktioner leveret af dette års stærke line-up af musikere, lydkunstnere, videnskabsfolk og arkitekter, som alle havde det til fælles,  at de brænder for dette års tema: Lyd, videnskab & biodiversitet! 

 Man kunne bl.a. opleve Professor i Plantefysiologi Michael Broberg Palmgren, lydkunstner SØS Gunver Ryberg, forfatter Ursula Andkjær Olsen, digital artist Andreas Refsgaard, art/science-duoen Søstr, arkitekt Tobias Theil Konishi, lydforsker Ingeborg Okkels, billedkunstner Nicolai Howalt og Frk. Jacobsen.

Festivalen er resultatet af et godt og tæt samarbejde med en række uvurderlige lokale kræfter så som Ørestad Innovation City Copenhagen, HUB1, Fields Biografer, Shure Scandinavia, Huusmann Media, UN17 Village, Ørestad Bibliotek, Ørestad Gymnasium, Skolen på Hannemanns Allé og IT-Universitetet (AIRLAB).

STOR TAK TIL BIDRAGSYDERNE: Amager Vest Lokaludvalg, GF Ørestad City Bydelspuljen, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, KODA Kultur-projektpuljen, Statens Kunstfond, DKF-produktionspulje / ”Projektet er støttet af KODA kultur” og GN Store Nord samt Shure Scandinavia A/S.


DOWNLOAD 2023-PROGRAM:

Referencer

Ydelser

Musik & science