BAG SOUND21

BAG

Jeg hedder Jan Lippert og er musikproducent og kulturentreprenør. Jeg har stiftet Sound21, fordi musik er ligesom ilt – man kan ikke leve uden, vel? Musik bringer os sammen. Den forundrer, forener, fornyer og forandrer os!

Med musik som omdrejningspunkt og medskaber kigger Sound21 derfor på muligheder for værdiskabelse både inden for og på tværs af kunst & kulturscene, uddannelse, byudvikling og erhvervsliv. 

I de sidste 18 år har jeg specialiseret mig i udvikling, drift og facilitering af musikfokuserede festivaler, strategiske alliancer og læringsforløb. Musik har i det hele taget altid beskæftiget mig på alle ledder og kanter. Jeg har mangeårig baggrund både som musiklærer og musiker med 6 albumudgivelser i egen navn– se diskografi HER. Jeg har i årenes løb tillige erhvervet mig magistergrad i musik- og medievidenskab samt blevet PRINCE2-certificeret i projektstyring.

På billedet til højre står jeg i gården ved mit kontor i Sturlasgade på Islands Brygge KBH – kig forbi til en kop mokka :-)! 

BIO / ultra-short version: Jan Lippert has hold the position of festival manager since 2006 at various experimental music festival in Copenhagen like Wundergrund, SV-festival, ViaValby Festival and Orestad Sound & Science Festival. He has also been project manager for The Wave Session at Click Festival (Helsinor), a yearly sound art / electronica camp for professional musicians exploring the nature and mechanism of sound. During the last 20 years he has had the privilege of working with many artists, ensembles and music business partners regionally, nationally and internationally.

Inden for de seneste 18 års virke har jeg stået bag den prisvindende musikfestival Wundergrund fra 2006 – 2013 under genreorganisationen SNYK som udvikler, marketingansvarlig og projektleder. Jeg har også været musikbooker og eventudvikler for PH-cafeen i årene 2002-2006 samt været musikkonsulent for Dansk Arkitektur Center fra 2009 -2011.

Jeg har siden 2011 arbejdet som konsulent og facilitator for komponistforeningerne AUTOR (tidl. DJBFA) og DKF som udvikler af både workshops og netværk med fokus på kreativ proces og ny musik.

Derudover har jeg under projektnavnet Stjerneby løbende fokus på musik/science-forløb i folkeskolen – se mere HER. Siden 2016 har jeg tillige stået bag en række festivaler i København hhv. SV-festival, Ørestad Sound & Science festival og ViaValby festival. Under  SV-festival har jeg bl.a. produceret en konference om musik som byudvikling.

Aktuelt er jeg sprunget ud som læringsproducent i forbindelse med et samarbejde med Alinea Forlag omkring et flerfagligt digitalt undervisningsforløb om videnskabsmand H. C. Ørsteds unikke virke.  

Referencer

Ydelser

Musik & science